Maja Skau-Olsen


Jeg har altid interesseret mig for sammenhængen mellem krop, følelser og spiritualitet og det har været en stor gave for mig at kunne arbejde med det gennem Rosenmetoden.

I særlig grad interesserer jeg mig for og underviser i “Emotionel Anatomi”, som er en del af uddannelsen til Rosenterapeut. Her går vi i detaljer med hvordan kroppen fysisk undertrykker følelser når de er for overvældende for os og hvordan det påvirker kroppens funktion.

Gennem min egen historie med traumer fra barndommen, har jeg også en særlig interesse i at forstå og formidle hvordan kroppen reagerer, gemmer erindringer og undertrykker følelser når vi udsættes for voldsomme oplevelser.

Jeg er også supervisor og underviser generelt på uddannelsen til Rosenterapeut i Danmark samt flere andre lande.

Jeg brænder for, at det skal blive bredere forstået, hvor vigtig kroppen er i at håndtere følelser for os. Det er både mere simpelt og mere komplekst end vi almindeligvis forestiller os.